I en naturlig lysning, hvor skoven åbner sig og lader himlen trække vejret mellem trækronerne, ligger en moderne villa skabt i tæt samspil med omgivelserne. Dens form er skarpt defineret, men spejler samtidig landskabets linjer og bevæger sig i harmoni med terrænet. 

Husets arkitektoniske idé udspringer af tre markante bygningskerner i skiffer, som følger terrænets naturlige bevægelser og danner grundlag for husets fire niveauspring. Mellem disse solide volumener væves funktionerne sammen af lette konstruktioner i træ og store glaspartier, der både forbinder og adskiller rummene. De tre skifferkerner fremstår som husets stabile ankerpunkter. De har få, men velvalgte vinduesåbninger, der indrammer udsigten og trækker dagslyset ind med en afmålt, næsten scenografisk effekt. Mellem kernerne er udtrykket modsat åbent og transparent; her opløses grænsen mellem inde og ude, og naturens skiftende stemninger bliver en aktiv del af hverdagens rumoplevelser.

Over det hele svæver et markant, gennemgående tag, som holder husets mange niveauer i et fælles favntag. Da taglinjen forbliver den samme, vokser rumhøjden gradvist, jo længere man bevæger sig ind gennem huset og ned gennem terrænet. Det er en vandring fra det lave, beskyttede ankomstområde til de høje, åbne leverum, hvor lyset samler sig og udsigten folder sig ud som et landskabsmaleri.

Husets orientering er nøje afstemt efter verdenshjørnerne, så hvert uderum modtager den mængde dagslys, der bedst understøtter dets funktion i døgnets rytme. Om morgenen rammer de blide solstråler de omfavnende, intime gårdrum, mens aftensolens varme skær falder på terrassen med udsigt mod skoven – et sted hvor dagens måltid kan tilberedes og nydes under åben himmel, mens dagen går på hæld.

Resultatet er en villa, hvor materialitet, form og landskab smelter sammen til en helhed, der både er robust og poetisk—et sted, der står solidt i naturen og samtidig lader naturen strømme frit ind.